EPD på Sedumbakker og Sedummåtter

EPD på sedummåtter og sedumbakker: her er tallene til din LCA-beregning

"Har I en EPD på det?"

Det spørgsmål får vi oftere og oftere — fra rådgivere, entreprenører og bygherrer, der skal have LCA-beregningen til at hænge sammen og dokumentationen på plads.

Svaret er nu ja. Der foreligger tredjepartsverificerede miljøvaredeklarationer på både de sedummåtter og de sedumbakker, vi leverer. Begge er registreret i The International EPD® System, udarbejdet efter EN 15804+A2 og ISO 14025 og verificeret af en uafhængig verifikator.

Nedenfor finder du de konkrete tal, så du kan bruge dem direkte.

Nøgleoplysninger

GWP-total pr. modul (kg CO₂-ækv. pr. m²)

Det er disse tal, der typisk skal ind i beregningen. Værdierne er GWP-total, som er den samlede globale opvarmningspåvirkning inklusive biogent kulstof.

Opdelingen af produktionsfasen ser sådan ud:

Sedummåtten har det laveste aftryk i produktionsfasen — 2,90 mod 7,84 kg CO₂-ækv. pr. m². Forskellen følger i høj grad vægten: en sedummåtte vejer 18,41 kg/m², mens en sedumbakke vejer 31,93 kg/m². Til gengæld har bakken et markant større genanvendelsespotentiale i modul D, fordi plastbakken kan genanvendes.

To ting, du skal være opmærksom på i tallene

Det biogene kulstof går ind og ud igen. Planterne optager 9,45 kg CO₂ pr. m² over de 50 år (modul B1), og størstedelen af det frigives igen ved kompostering i modul C3. Det er grunden til, at C3 fremstår højt: den fossile del af C3 er kun 0,871 kg for måtten og 2,63 kg for bakken — resten er det biogene kulstof, der returneres. Ser man kun på ét af modulerne isoleret, får man et misvisende billede.

A4 er beregnet på et europæisk gennemsnit. Transportafstanden i EPD'en er sat til 427,2 km som et omsætningsvægtet europæisk gennemsnit med et tillæg på 20 % for lav lastgrad. Skal du bruge modul A4 til et dansk projekt med en anden faktisk afstand, kan afstanden regnes om i din egen beregning.

Har du brug for de fulde deklarationer med alle indikatorer — forsuring, eutrofiering, ressourceforbrug, affaldsstrømme og de tre alternative scenarier for endt levetid — sender vi PDF'erne med det samme.

Hvad er en EPD?

EPD står for Environmental Product Declaration — på dansk miljøvaredeklaration. Det er en standardiseret opgørelse af et produkts miljøpåvirkning gennem hele livscyklussen: fra råmaterialer og produktion, over transport, montage og brug, til bortskaffelse eller genanvendelse.

To ting adskiller en EPD fra almindelig markedsføring:

Den følger en fast standard. EPD'er udarbejdes efter EN 15804 og ISO 14025, så tallene er opgjort på samme måde som for alle andre byggevarer med en EPD. Derfor kan de sammenlignes.

Den er verificeret af en uafhængig tredjepart. Producenten kan ikke selv bestemme, hvad der tæller med. En ekstern verifikator kontrollerer beregningen, før deklarationen udstedes og registreres hos en programoperatør.

En LCA er selve livscyklusberegningen. En EPD er en LCA for et konkret produkt, som er verificeret og offentliggjort efter fast standard.

Hvorfor det er blevet relevant for grønne tage

Siden 1. januar 2023 har alt nybyggeri i Danmark skullet dokumentere sin klimapåvirkning gennem en LCA-beregning, og nybyggeri over 1.000 m² skulle overholde en grænseværdi på 12 kg CO₂-ækv. pr. m² pr. år.

Med skærpelsen pr. 1. juli 2025 blev feltet væsentligt større:

• Grænseværdierne gælder nu for stort set alt nybyggeri — også enfamiliehuse og mindre byggerier.
• Grænseværdierne blev differentieret efter bygningstype og skærpet markant i forhold til de tidligere 12 kg CO₂-ækv./m²/år.
• Byggeprocessen (modul A4 og A5) fik sin egen selvstændige grænseværdi på 1,5 kg CO₂-ækv./m²/år — og den omfatter transporten af materialer til byggepladsen.
• Grænseværdierne strammes yderligere i 2027 og igen i 2029.

Samtidig er der en konkret grund til at bruge EPD-data frem for generiske data: Datagrundlaget i BR18, bilag 2, tabel 7 er gennemsnitsværdier, der er lagt konservativt. Bruger man de generiske tal, får bygningen typisk et højere CO₂-resultat, end den reelt har. Med en EPD bliver beregningen både mere præcis og som regel mere fordelagtig for projektet.

Bemærk, at klimakravene i bygningsreglementet ikke bruger alle moduler i en EPD. Det er rådgiveren på projektet, der vælger de moduler, den konkrete beregning kræver — deklarationerne indeholder dem alle.

Hvad EPD'en betyder for dit projekt

For rådgiveren: Du kan lægge produktspecifikke tal ind i LCAbyg eller dit øvrige beregningsværktøj i stedet for et generisk datasæt, der ikke beskriver et sedumtag særlig præcist.

For entreprenøren: Dokumentationen ligger klar, når bygherren spørger. Der går ikke tid med at jage papirer hos en leverandør, der ikke har dem.

For bygherren: Sedumtaget indgår i klimaregnskabet på et grundlag, der er verificeret af en uafhængig part — og som holder, hvis nogen kigger det efter.

Ved certificering: EPD'er er det bærende dokumentationsgrundlag i ordninger som DGNB, hvor produktdata skal kunne dokumenteres.

Hvad en EPD ikke er

Det er værd at slå fast, fordi begrebet ofte bliver strakt for langt i markedsføring:

En EPD er ikke et bæredygtighedsstempel. Det er ikke en mærkningsordning, og den siger ikke i sig selv, at et produkt er godt eller dårligt for miljøet. Den fortæller, hvad produktet belaster — hverken mere eller mindre.

Værdien ligger i sammenligneligheden. Når tallene er opgjort efter samme standard og kontrolleret af en tredjepart, kan løsninger holdes op mod hinanden på et fælles grundlag i stedet for at blive vurderet ud fra, hvem der markedsfører sig skarpest. Det er forskellen på at påstå noget og at kunne vise det.

Det skal også nævnes, at EPD'er fra forskellige programmer ikke uden videre kan sammenlignes. For at to EPD'er kan holdes op mod hinanden, skal de bygge på samme PCR, samme deklarerede enhed, samme systemgrænser og samme metode — og begge være gyldige på sammenligningstidspunktet.

Ofte stillede spørgsmål om EPD på sedum

Har Growtek EPD på både sedummåtter og sedumbakker? Ja. Der foreligger tredjepartsverificerede EPD'er på begge produkter, registreret i The International EPD® System med numrene EPD-IES-0032031:001 (sedummåtte) og EPD-IES-0032030:001 (sedumbakke).

Hvad er CO₂-aftrykket for en sedummåtte? 2,90 kg CO₂-ækv. pr. m² i produktionsfasen (modul A1–A3). Med transport til byggeplads (A4) og montage (A5) lyder tallet 4,43 kg CO₂-ækv. pr. m².

Hvad er CO₂-aftrykket for en sedumbakke? 7,84 kg CO₂-ækv. pr. m² i produktionsfasen (modul A1–A3). Med transport og montage lyder tallet 11,04 kg CO₂-ækv. pr. m².

Hvor længe er EPD'erne gyldige? Begge er udstedt 19. maj 2026 og gyldige til 19. maj 2031. Den aktuelle status kan altid slås op på environdec.com.

Optager et sedumtag CO₂? Ja. EPD'erne regner med et optag på 189 g CO₂ pr. m² om året, svarende til 9,45 kg over en levetid på 50 år. Men størstedelen frigives igen, når materialet komposteres ved endt levetid, så optaget skal ikke forveksles med permanent lagring.

Hvad er forskellen på en EPD og en LCA? En LCA er livscyklusberegningen. En EPD er en LCA for et konkret produkt, udarbejdet efter EN 15804, verificeret af en uafhængig tredjepart og registreret hos en programoperatør. EPD'en indgår som datainput i den samlede LCA for bygningen.

Skal sedumtaget med i LCA-beregningen? Sedumopbygningen indgår i tagkonstruktionen og medregnes derfor typisk sammen med den øvrige tagopbygning. Den præcise afgrænsning af, hvilke bygningsdele der skal medtages, fremgår af BR18, bilag 2, tabel 6.

Kan EPD'erne bruges til DGNB? Ja. Produktspecifikke, tredjepartsverificerede EPD'er er netop det dokumentationsgrundlag, DGNB og tilsvarende ordninger efterspørger.

Hvad koster det at få dokumentationen? Ingenting. Vi sender den til alle, der har brug for den — også hvis projektet endnu ikke er afklaret.

Sådan får du dokumentationen

Sidder du med et projekt, hvor EPD-data på sedummåtter eller sedumbakker skal bruges, sender vi de fulde deklarationer med det samme.

Ring på 70 20 20 71 eller skriv til os via growtek.dk. Du får fat i en fast kontaktperson, og vi svarer hurtigt — også når beregningen skal afleveres i morgen.