Handelsbetingelser
Handelsbetingelser
Growtek ApS
Senest opdateret: 2. juni 2026
§ 1 – Generelle oplysninger
Virksomhed: Growtek ApS
CVR-nr.: 42087475
Adresse: Stavelsager 9, 5400 Bogense
Telefon: 70 20 20 71
E-mail: info@growtek.dk
Etableringsår: 2021
Disse handelsbetingelser gælder for alle køb foretaget på growtek.dk samt for aftaler indgået direkte med Growtek ApS, medmindre andet er skriftligt aftalt. Ved gennemførelse af et køb accepterer kunden de til enhver tid gældende handelsbetingelser.
§ 2 – Definitioner
Sedumprodukter: Ved Sedumprodukter forstås i disse handelsbetingelser alle produkter, der indeholder levende sedumplanter. Dette omfatter bl.a. SedumLight, SedumPlus, SedumMax, sedummåtter og sedumbakker samt øvrige sedumopbygninger. Hvor disse betingelser anvender betegnelsen „Sedumprodukter”, gælder vilkåret for samtlige produkter af denne type, medmindre andet udtrykkeligt fremgår.
Kunden: Den fysiske eller juridiske person, der indgår en aftale med Growtek ApS.
Forbruger: En kunde, der handler uden for sit erhverv (privat).
Erhvervsdrivende: En kunde, der handler som led i sit erhverv.
§ 3 – Priser og betaling
3.1 Betalingsmuligheder
På growtek.dk kan der betales med Dankort/Visa-Dankort, MasterCard, MobilePay, ApplePay og Anyday. Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) inkl. moms, medmindre andet fremgår.
3.2 Betaling med Anyday
Anyday er tilgængelig ved køb på 300 DKK eller derover. Ved valg af Anyday trækkes den første betaling, når varen afsendes. Herefter betales en månedlig ydelse på den sidste hverdag i hver måned. Antallet af ydelser starter ved fire måneder og varierer afhængigt af den valgte betalingsplan. Ydelsens størrelse afhænger af ordrens samlede beløb, den valgte flexydelse og den valgte betalingsplan. Betales alle rater til tiden, påløber der ingen renter eller gebyrer. Returneres købet, annulleres aftalen med Anyday automatisk. Yderligere vilkår findes på https://da.anyday.io/terms-conditions/shopper.
3.3 Reservation af beløb
Betales der med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet straks. Beløbet reserveres på kortet eller kontoen, indtil Growtek trækker beløbet ved afsendelse af varen, eller indtil beløbet frigives i henhold til aftalen med kundens kortudsteder. Regler for reservation og udløbsperioder afhænger af korttype og kortudsteder. Kunden kan få oplyst de specifikke regler hos sin kortudsteder.
§ 4 – Levering og afhentning
4.1 Leveringsmetoder og fragt
Varer kan enten afhentes hos Growtek ApS, Stavelsager 9, 5400 Bogense, eller leveres med Danske Fragtmænd. Fragtprisen afhænger af ordrens størrelse og starter fra 425 DKK. Den forventede leveringstid er ca. 3–7 arbejdsdage afhængigt af ordrens størrelse. Ved afhentning skal ordrebekræftelsen medbringes.
4.2 Kundens ansvar ved levering
Alle ordrer leveres med Danske Fragtmænd, der råder over palleløfter. Levering sker ved kantstenen. Kunden skal sikre, at der ved leveringsadressen er fast underlag samt plads til en lastbil og til afsætning af varer med palleløfter. Det er kundens ansvar, at varerne kan afsættes på den valgte leveringsadresse. Kunden skal desuden sikre, at der er nogen til stede på modtageradressen ved godsets ankomst.
4.3 Opkald før levering og tidsbestemt levering
Ønsker kunden, at fragtmanden ringer før levering, kan Growtek notere dette over for fragtleverandøren. Det kan dog ikke garanteres, da Danske Fragtmænds handelsbetingelser ikke forpligter chaufføren hertil. Ønsker kunden sikkerhed for at være til stede ved levering, kan der mod merpris bestilles en tidsbestemt levering.
4.4 Ønsket leverings- eller afhentningsdato
Angiver kunden et ønsket afhentningstidspunkt i feltet „Kundebemærkning” ved kassen, gælder tidspunktet først, når det er bekræftet af Growtek pr. e-mail eller telefon. Angiver kunden en ønsket leveringsdato i samme felt, har Growtek ret til at levere ordren på den valgte dato uden yderligere besked. Kan den ønskede leveringsdato ikke overholdes, kontakter Growtek kunden.
§ 5 – Modtagelse og transportskader
Opstår der skader på varerne under transport, må varerne ikke flyttes efter modtagelsen. Da varerne sendes med Danske Fragtmænd, kan en skade ifølge fragtmandens regler anses for at være opstået efter levering, hvis der er tegn på, at varerne er flyttet efter aflæsning. Ved beskadigede varer skal kunden derfor tage billeder og indsende dokumentation til Growtek hurtigst muligt.
§ 6 – Særlige vilkår for Sedumprodukter (levende materiale)
Sedumprodukter er levende materiale. Sammenrullede sedummåtter kan maksimalt ligge rullet sammen i 2 dage, hvorefter kvaliteten forringes væsentligt. Kunden opfordres derfor til at udrulle eller montere Sedumprodukter senest 2 dage efter modtagelsen.
Da Sedumprodukter består af levende planter, kan deres udvikling og trivsel efter levering ikke garanteres af Growtek, idet dette afhænger af forhold uden for Growteks kontrol, herunder vanding, lys, klima, tagets udformning og placering samt løbende vedligeholdelse.
§ 7 – Grogaranti (ved montage udført af Growtek ApS)
Der ydes ingen grogaranti på Sedumprodukter, der ikke er monteret af Growtek ApS.
Der ydes 2 års grogaranti på Sedumprodukter, der er monteret af Growtek ApS, såfremt instruktionerne for drift og vedligeholdelse er overholdt. Garantiperioden løber fra montagedatoen. Instruktionerne kan downloades på www.growtek.dk/groenne-tage/tekniske-data.
Grogarantien er en frivillig garanti, der gælder sideløbende med den lovpligtige reklamationsret, jf. § 8.
7.1 Hvad dækker grogarantien?
Grogarantien dækker udelukkende mangelfuld grooptagelse og væsentligt reduceret vækst i Sedumprodukter, som med overvejende sandsynlighed kan tilskrives en fejl i det leverede produkt på leveringstidspunktet, og som ikke kan tilskrives kundens forhold, manglende vedligeholdelse eller naturlige forhold.
7.2 Betingelser for aktivering af grogarantien
Det er en forudsætning for grogarantien, at kunden af egen drift har sikret og opbevaret dokumentation for, at følgende vedligeholdelsesinstruktioner er overholdt i hele garantiperioden:
• Vanding – Sedumprodukterne er vandet i længerevarende tørkeperioder (under 10 mm nedbør over 14 dage i vækstsæsonen, april–september). Dokumentation kan fx være billeder, noter eller anden registrering af vandingstidspunkter.
• Gødning – Der er udbragt passende gødning mindst én gang årligt om foråret (anbefalet: kaliumrig lavkvælstof-gødning egnet til sedum). Dokumentation kan fx være kvittering for køb af gødning eller billeder af udspredningen.
• Ukrudtsbekæmpelse – Ukrudt, herunder græs og urter, er fjernet løbende, så det ikke har kvalt sedumplanterne. Dokumentation kan fx være billeder af taget taget med jævne mellemrum.
• pH-kontrol – Substratets pH-værdi er kontrolleret mindst én gang i garantiperioden og holdt inden for det anbefalede interval (pH 7–8). Dokumentation kan fx være testresultater eller kvittering for pH-måleudstyr.
• Generelt tilsyn – Kunden har foretaget mindst ét årligt eftersyn af taget og kan dokumentere tagets tilstand ved fx datostemplede billeder.
Kan dokumentationen ikke fremlægges på Growteks anmodning, betragtes vedligeholdelsesbetingelserne som ikke overholdt, og grogarantien bortfalder. Bevisbyrden for, at vedligeholdelsen er udført korrekt, påhviler kunden.
7.3 Hvad dækker grogarantien ikke?
Grogarantien dækker ikke:
• Bare pletter eller udtynding opstået som følge af utilstrækkelig vanding, gødning, ukrudtsbekæmpelse eller manglende vedligeholdelse.
• Skader forårsaget af vejrforhold, herunder ekstrem tørke, frost, hagl eller kraftig blæst.
• Mekanisk beskadigelse, herunder færdsel på taget og skader forårsaget af dyr.
• Naturlig variation i sedum. Det er naturligt, at sedumplanter skifter farve og udtryk hen over sæsonerne, og at væksten varierer fra område til område på samme tag.
• Naturlig variation i etablering og vækst som følge af biologiske og lokale forhold. Sedum er et levende produkt, hvis trivsel påvirkes af bl.a. klima, lysforhold samt tagets hældning og placering, og det kan ikke garanteres, at alle områder etablerer sig eller udvikler sig ensartet.
• Udtynding eller tilbagegang, der opstår efter det første år, uden at kunden kan dokumentere løbende vedligeholdelse jf. § 7.2.
7.4 Anmeldelse og besigtigelse
Kunden skal anmelde mangelfuld grooptagelse eller væsentligt reduceret vækst til Growtek skriftligt uden unødigt ophold og senest 30 dage efter, at forholdet er eller burde være konstateret. Growtek skal gives mulighed for at besigtige taget, inden kunden foretager udbedring, omlægning eller udskiftning. Foretager kunden indgreb, inden Growtek har haft mulighed for at vurdere forholdet, bortfalder grogarantien for det berørte areal.
7.5 Garantiens omfang ved berettiget reklamation
Ved en berettiget og dokumenteret reklamation dækker grogarantien udelukkende levering af erstatningsprodukter svarende til det berørte areal. Montage, arbejdsløn og øvrige omkostninger er ikke omfattet, medmindre andet er skriftligt aftalt forud for reklamationen.
§ 8 – Reklamationsret (24 måneder)
Handler kunden som forbruger, gælder købelovens mangelsregler, herunder 24 måneders reklamationsret regnet fra leveringen. Reklamationsretten kan ikke fraskrives eller begrænses ved aftale. Ved en berettiget reklamation kan kunden få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen afhængigt af den konkrete situation.
For at en reklamation er berettiget, skal der være tale om en mangel, der var til stede ved leveringen. Manglen må ikke være opstået som følge af fejlagtig brug, manglende vedligeholdelse eller anden skadeforvoldende adfærd. Kunden skal reklamere inden for rimelig tid efter at have opdaget manglen; en reklamation, der fremsættes inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, er altid rettidig.
Reklamationsret og levende materiale
Sedumprodukter er levende materiale, og reklamationsretten skal forstås i lyset heraf. Reklamationsretten dækker mangler ved selve produktet, der var til stede på leveringstidspunktet – eksempelvis et produkt, der ved modtagelsen var dødt, ikke levedygtigt, forkert leveret eller behæftet med en skjult fejl. Reklamationsretten dækker derimod ikke reduceret vækst, misfarvning, udtynding, ukrudt eller udgang, der opstår efter levering som følge af pleje, placering, vejrforhold eller øvrige forhold uden for Growteks kontrol, da der i så fald ikke foreligger en mangel ved produktet i købelovens forstand.
Da Sedumprodukter er letfordærvelige, anbefaler Growtek, at kunden undersøger produktet straks ved modtagelsen og reklamerer hurtigst muligt, hvis produktet ikke fremstår levedygtigt. En hurtig reklamation gør det betydeligt lettere at vurdere, om en mangel var til stede ved leveringen, og letter dermed kundens bevisbyrde.
Handler kunden som erhvervsdrivende, forbeholder Growtek sig retten til at afhjælpe en mangel, fx ved reparation, frem for at ombytte.
§ 9 – Fortrydelsesret
9.1 Generelt
Som forbruger har kunden 14 dages fortrydelsesret. Fristen udløber 14 dage efter den dag, hvor kunden har modtaget eller afhentet varen. Kunden skal inden for fristen give Growtek tydelig meddelelse om, at fortrydelsesretten ønskes anvendt, enten på info@growtek.dk eller på telefon 70 20 20 71. Det er ikke tilstrækkeligt blot at nægte modtagelse uden samtidig at give tydelig meddelelse.
9.2 Undtagelser fra fortrydelsesretten
Fortrydelsesretten gælder ikke for varer, der må antages at blive forringet eller forældet hurtigt. Dette omfatter Sedumprodukter, herunder sedummåtter og sedumbakker, da disse er levende materiale, der ikke tåler at ligge sammenrullet eller upakket i mere end 2 dage. For disse produkter kan fortrydelsesretten derfor ikke gøres gældende.
9.3 Returnering (varer omfattet af fortrydelsesretten)
Ved anvendelse af fortrydelsesretten skal kunden sende varen retur uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at meddelelse om fortrydelse er givet. Kunden afholder de direkte udgifter til returnering og bærer risikoen for varen fra leveringstidspunktet. Kunden er ansvarlig for, at varen er forsvarligt pakket. Varer fra Growteks sortiment kan ikke returneres med normal post. Udgifterne til returnering afhænger af antal paller, volumen og vægt og kan udgøre op til 3.500 DKK afhængigt af ordrens størrelse.
Varen sendes til: Growtek ApS, Stavelsager 9, 5400 Bogense. Growtek modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller uden omdeling. Kunden skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen. Kunden kan også fortryde købet ved at give tydelig meddelelse og aflevere varen personligt på ovenstående adresse.
9.4 Varens stand ved returnering
Kunden hæfter for en eventuel værdiforringelse, hvis varen er håndteret på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og funktion. Det beløb, der kan refunderes, afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at kun fragtomkostningerne refunderes.
9.5 Tilbagebetaling
Ved anvendelse af fortrydelsesretten refunderer Growtek alle modtagne betalinger, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra leveringsomkostninger, hvis kunden har valgt en dyrere leveringsform end den billigste standardlevering). Tilbagebetaling sker uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor Growtek har modtaget meddelelse om fortrydelsen. En eventuel værdiforringelse, som kunden hæfter for, fratrækkes. Tilbagebetaling sker med samme betalingsmiddel som ved den oprindelige transaktion, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. Growtek kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil varen er modtaget retur, medmindre kunden fremsender dokumentation for at have returneret den.
§ 10 – Leveringsforbehold ved forsinkelser fra underleverandører
Growtek forbeholder sig retten til at ændre den af kunden valgte leveringsdato, hvis forsinkelser i Growteks egne vareleverancer fra underleverandører gør det nødvendigt. Sådanne ændringer kan skyldes forhold uden for Growteks kontrol, herunder men ikke begrænset til forsinkelser i produktion eller transport samt force majeure. Kunden informeres hurtigst muligt, og en ny estimeret leveringsdato oplyses. Growtek kan ikke holdes ansvarlig for tab, direkte eller indirekte, som følge af forsinket levering forårsaget af forhold uden for Growteks kontrol.
§ 11 – Klageadgang
Vil kunden som forbruger klage over et køb, skal Growtek kontaktes på info@growtek.dk. Findes der ikke en løsning, kan klagen sendes til: Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg (www.naevneneshus.dk).
For at klage skal varen eller ydelsen have kostet mindst 1.110 DKK og højst 100.000 DKK. Det koster et gebyr at få klagen behandlet. Handler kunden på en e-mærket webshop, kan sagen behandles gratis hos e-mærket uanset beløbets størrelse. Har kunden bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan klagen indgives via EU-Kommissionens online klageportal: http://ec.europa.eu/odr.
§ 12 – Personoplysninger og cookies
Ved elektronisk betaling anvendes en sikker, krypteret metode gennem webshopsystemet. Webshoppen anvender cookies til styring af indkøbskurvens indhold. En cookie er en fil, der gemmes på kundens enhed, og kunden kan til enhver tid slette disse oplysninger via browserens indstillinger.
Growtek registrerer og videregiver de personoplysninger, der er nødvendige for at levere varen. Ved et køb indhentes navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse, som udelukkende anvendes til behandling af ordren. Oplysningerne lagres elektronisk hos Growtek ApS og gemmes i 5 år, hvorefter de slettes. Growtek registrerer desuden den IP-adresse, hvorfra købet foretages; oplysningen anvendes normalt ikke, men kan indgå i en eventuel politiefterforskning. Falske bestillinger politianmeldes.
Growtek samarbejder med databehandlere, der opbevarer og behandler data på Growteks vegne og ikke må anvende oplysningerne til egne formål. Growtek samarbejder alene med databehandlere i EU eller i lande, der sikrer en tilstrækkelig beskyttelse af oplysningerne.
Dataansvarlig på growtek.dk er Growtek ApS. Kunden har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger Growtek behandler, og til at få urigtige oplysninger rettet. I visse tilfælde har Growtek pligt til at slette personoplysninger på kundens anmodning, fx hvis oplysningerne ikke længere er nødvendige til formålet. Henvendelse herom kan ske til info@growtek.dk.
§ 13 – Standardfortrydelsesformular
(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende.)
Til: Growtek ApS, Stavelsager 9, 5400 Bogense. Telefon: 70 20 20 71. E-mail: info@growtek.dk
Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:
_______________________________________________________________________________
Bestilt den: ____________________ Modtaget den: ____________________
Forbrugerens navn: ____________________________________________________________
Forbrugerens adresse: _________________________________________________________
Forbrugerens underskrift: ____________________ Dato: ____________________
(Udfyldes kun, hvis formularens indhold meddeles på papir.)
Senest opdateret: 2. juni 2026 · Growtek ApS · CVR 42087475
