Hæk mod vej, nabo og skel: det må du, og det må du ikke.

Hvor høj må en hæk mod naboen være?

Udgangspunktet ved boliger er 1,80 m. Det er ikke en absolut grænse, men det tal, hegnsynet lægger til grund, hvis I ikke kan blive enige. Op til 2 m kan I aftale uden videre. Over 2 m kræver naboens samtykke, og det samtykke er det klogt at have på skrift, fordi den næste ejer af nabohuset ikke er bundet af et mundtligt ja.

Står hækken ikke i skellet, men inde på din grund, er den et eget hegn, og så må den være højere: fælleshegnets højde plus afstanden ind til skellet. En hæk 1 m fra skel må altså være 2,80 m, før naboen har noget at komme efter. Reglen findes, fordi en hæk, der står længere væk, skygger mindre.

Hvor høj må en hæk mod vej være?

Her overrasker loven de fleste: der står ikke et tal. Hegnsloven § 11 kræver kun, at hegnet er rejst helt på egen grund, og at en levende hæk er plantet så langt inde, at den til enhver tid kan holdes inden for skellinjen. Højden kan hegnsynet fastsætte, hvis nogen beder om det, og i praksis lander den samme sted som mod naboen, 1,80–2 m.

Det, kommunen reelt går op i, er færdslen. Efter vejloven § 87 kan vejmyndigheden kræve beplantning klippet tilbage eller fjernet, hvis den generer trafikken eller oversigten, og gør du det ikke inden fristen, bliver det gjort for din regning. De krav, kommunerne stiller, er typisk:

• Intet må hænge ud over skellet mod fortov og kørebane.
• Fri højde over fortov og cykelsti: 2,50–2,75 m, afhængigt af kommunen.
• Fri højde over kørebanen: 4,20 m, nogle kommuner 4,75 m.
• Vejskilte, gadelamper, brandhaner og postkasser skal kunne ses og nås.
• Oversigtsarealer på hjørnegrunde må ofte kun have beplantning op til 0,8–1 m. Det står i lokalplanen eller som servitut på grunden.

Efter privatvejsloven § 61 må træer og anden beplantning på selve vejarealet kun plantes med kommunens godkendelse. Beplantning på din egen grund langs vejen må du plante frit, men kommunen kan kræve den fjernet, nedskåret, opstammet eller studset, hvis den er til gene for færdslen eller for vedligeholdelsen af vejen. Påbuddet rettes mod den grundejer, ud for hvis grund hækken står.

Forskellen fra offentlig vej er altså mest, hvem der har ansvaret for vejen. Kravene til hækken, inden for skel, fri højde, fri oversigt, er de samme.

Hvor tæt på skel må man plante en hæk?

Hegnsloven har ingen afstandsregel for hække. De eneste afstandskrav i loven gælder elhegn (½ m) og pigtråd (1 m). For en hæk gælder kun princippet: et fælleshegn står midt i skellet, et eget hegn skal kunne holdes inden for skellet.

I praksis betyder det, at et eget hegn plantes 40–50 cm inde fra skellinjen. En klippet hæk bliver 40–60 cm bred, og med rodblokkens midte 40 cm inde ender hækkens yderside lige inden for skellet. Planter du i selve skellinjen uden aftale med naboen, har du i praksis plantet et fælleshegn på naboens jord, og så er det naboens hæk lige så meget som din.

Et fælleshegn kræver omvendt, at I er enige, før spaden går i jorden. Er I uenige om typen eller højden, må arbejdet ikke begynde, før hegnsynet har afgjort det (§ 7).

Hvem skal klippe og betale?

• Fælleshegn: udgiften deles ligeligt, medmindre hegnet mest er i den enes interesse (§ 8). Begge vedligeholder, hver sin side. Naboen kan kræve en levende fælleshæk klippet ned til 2 m én gang om året (§ 18, stk. 3).
• Eget hegn: du betaler og klipper alt selv, også den side, der vender mod naboen. Naboen skal give dig adgang til det mellem 1. november og 1. maj (§ 22).
• Grene over skellet: naboen må selv kappe dem af i skellinjen uden at spørge (§ 19, stk. 2). Rødder også. Men ikke klippe hækken i højden.
• Mod vej: du klipper, du betaler. Kommunen må kun gribe ind efter påbud med frist.