Sådan forbereder du dit tag, til montering af et smukt og funktionelt sedumtag. 

At installerer et sedumtag ovenpå din eksisterende tagkonstruktion, behøver ikke være en avanceret og svær process. Vores sedumtage er en miljøvenlig og æstetisk tiltalende løsning. Dog kræver opgraderingen at man skal sikre sig, at man overholder nogle forskellige krav. Herunder finder du en detaljeret guide til de vigtigste 3 forberedelser.

1. Vurder tagkonstruktionens bæreevne

Før du går i gang med installationen af et Sedumtag, er det afgørende at vurdere din eksisterende tagkonstruktion for at sikre, at den kan bære den ekstra vægt i form af Sedumopbygningen. Vores sedumtag løsninger vejer maksimalt op til 60 kg/m2 ekstra, så derfor er det vigtigt at din tagkonstruktion er robust nok til at støtte denne belastning uden at gå på kompromis med sikkerheden.

Hvis du er i tvivl omkring dit tags bæreevne, bør du søge rådgivning hos en tømrer eller anden professionel med byggeteknisk viden, som kan vurdere dette for dig.

2. Sørg for, at dit tag er vandtæt

Vandtæthed er en afgørende faktor for at bevare strukturens integritet og forhindrer lækager. Før du installerer et Sedumtag, skal du sikre dig, at dit eksisterende tag er i god stand og ikke har nogen kendte vandtæthedsproblemer. De fleste tagkonstruktioner som Sedumtag monteres ovenpå, består af krydsfinerplader og dertil tagpap. I dette tilfælde er sjældent at taget er utæt, men det altid bedst at være på den sikre side.

Eventuelle eksisterende utætheder skal udbedres, og tagdækningen skal inspiceres omhyggeligt. Det kan være en god idé at ansætte en tagentreprenør til at udføre denne inspektion og udbedring, hvis det skulle være nødvendigt.

3. Opkant rundt om taget (Der skal dannes en ramme rundt om Sedumtaget)

For at sikre, at dit nye Sedumtag forbliver på sin plads og ikke risikerer at skride ned, er det vigtigt at have en opkant rundt om hele taget. Hvis du har en hældning på over 15 grader, skal du placere skinnerne midt på taget også – således Sedumtaget ikke kan rutsje/glide ned. Dertil sikrer du dig med en opkant, at vinden ikke kan få fat under måtterne/bakkerne og dermed blæse dem af. Yderligere kan du ved hjælp af vores kantskinner, let lade vandet dræne væk, da vores kantskinner har dræn-riller i siderne, således vandet let kan komme væk fra regnskyl. Du kan finde flere oplysninger omkring det rigtige valg af kantskinner inde på vores kantskinne-produkter under www.growtek.dk/butik.

Afsluttende overvejelser

Hvis du går med en drøm om at få Sedumtag og har spørgsmål til de ovenstående krav, er du altid velkommen til at få uddybende svar og rådgivning ved at ringe eller skrive til os.